Lasse Jensens kommentar i Mennesker og Medier fredag den 13. februar 2009

Her på falderebet et par ord om en amerikansk undersøgelse, som giver stof til eftertanke. Den gruppe forskere, der hver år offentliggør en diger og tankevækkende rapport om journalistikkens og mediers tilstand i USA har i denne uge offentliggjort en undersøgelse, der viser at dækningen af amerikansk politik har ændret sig radikalt de senere år. Forskerne har kigget på, hvor mange og hvilke medier der er akkrediteret i Washington. I Det Hvide Hus, Kongressen og centraladministrationen. Det kan umiddelbart lyde gabende kedeligt, men det er det slet ikke.

Den korte version er, at de medier som betjener det brede flertal af befolkningen – de store og mellemstore dagblade, nyhedsbureauerne og TV-stationerne – har reduceret deres tilstedeværelse i Washington voldsomt. Siden 80’erne er antallet af korrespondenter for disse faldet med to tredjedele. Store aviser som Los Angeles Times, f.eks. har simpelthen lukket deres redaktioner i Washington, de andre har skåret voldsomt ned.

Men alligevel er antallet af journalister i Washington nogenlunde det samme, som det var for 10 år siden. For mens dagbladene og TV-stationerne lukker og skærer ned, eksploderer antallet af journalister ved specialmagasiner, nyhedsbreve og udenlandske medier. Den arabisk-sprogede TV-station Al Jazeera har nu f.eks. lige så mange medarbejdere på sin Washington-redaktion som et af amerikansk TV-journalistiks gamle flagskibe, CBS News.

Væksten i specialiserede mediers tilstedeværelse i den amerikanske hovedstad – og det store fald i de brede mediers – vækker stor bekymring. Det betyder jo meget enkelt, at befolkningen som sådan får færre nyheder og mindre baggrund end tidligere. Og væksten i specialmedierne betyder så, at kun de færre, særligt interesserede får adgang til nyheder fra Washington – og de nyheder og baggrunde de får, er højt kvalificerede og de er ikke mindst skræddersyede til specialgruppernes interesser. Chefen for New York Times Washington-redaktion Dean Baquet siger at denne udvikling betyder, at viden nu koncentreres hos de mennesker, der har en direkte interesse i at øve indflydelse, lobbyisterne f.eks.

Udviklingen mod det, man kan kalde niche-journalistik kommer samtidig med at regeringen og Kongressen er blevet langt mere professionelle og hårde i deres omgang med pressen. De er mere hemmelighedsfulde, mere konfrontationssøgende og de er blevet bedre til at tale udenom, siger rapportens konklusion.  Alt dette betyder, at det traditionelle – og naturlige – modsætningsforhold mellem medierne og regeringen er blevet skarpere, samtidig med at de brede medier er blevet svækket betydeligt.

Det er niche-journalistikkens sejr over den brede og kritiske politiske journalistik.

SE UNDERSØGELSEN PÅ http://www.journalism.org/analysis_report/new_washington_press_corps 

Lasse Jensen

Kommentaren i Mennesker og Medier den 30. januar 2009

Her på falderebet er der grund til at gøre opmærksom på, at der er en lille, eksklusiv gruppe af journalister, der ikke ville drømme om at rende rundt på Christiansborgs gange, endsige forsøge at lokke eller tvinge ministre – inklusive statsministeren – til at udtale sig.

Det er de journalistiske analytikere, kommentatorerne. De, der sætter det hele på plads, forklarer og fortæller. De, der med en blanding af påstået og sommetider reel inside-viden, anekdoter og autoritet sætter det hele på plads.

Mogensen og Christiansen gør det underholdende og  brugervenligt på TV2News. De to herrer er begge tidligere spindoktorer, den enes hovederhverv er at være en slags politisk redaktør på Politiken – Peter Mogensen – den anden, Michael Christiansen, ernærer sig primært som kommunikationsrådgiver – på et tidspunkt helt officielt for Danske Bank. Og så er der den tidligere spindoktor Ralf Pittelkow, der ernærer sig som kommentator, forfatter og foredragsholder.

En anden tidligere spindoktor er Henrik Qvortrup. Han har nu aldrig – i modsætning til Mogensen og Christiansen været tæt på magten i statsministeriet. Da han rådgav Fogh for en menneskealder siden, var Poul Nyrup statsminister og han benyttede sig bl.a. af Peter Mogensens ekspertise. Siden har han været Se & Hørs chefredaktør, hvor han gjorde dyneløfteri til en slags journalistisk felttog, samtidig med at Jersild på TV gjorde ham stueren ved samtidig at anvende ham som en absolut både morsom, begavet og velformuleret spin-ekspert. Nu er han lige blevet politisk redaktør på TV2.

De politiske kloge-åger optræder regelmæssigt og  i stigende grad. Vi har et enormt behov for forklaringer – som vi kunne høre i dagens første samtale. I andre store medier kan nævnes Thomas Larsen på Berlingske, Helle Ib på BT og Ask Rostrup på DR-Nyheder.  De er naturligvis fra starten handicappede, fordi de ikke er medlemmer af spindoktor-klubben. De må gøre deres arbejde på gammeldags, journalistisk facon. I modsætning til Mogensen, Qvortrup og Christiansen har de deres daglige gang – ikke løb -  på Christiansborg.

Det er der naturligvis ikke noget galt i, men det skaber en problematisk afstand til klubben af nuværende og frivilligt eller ufrivilligt pensionerede særlige rådgivere, som spindoktorer officielt hedder i ministerierne. Larsen og Rostrups afstand til beslutningstagerne er i virkeligheden tættere end Mogensens, Christiansens eller Qvortrup. Måske ikke politisk eller personligt, men måske journalistisk.

Qvortrup sad ikke mange dage som øverste chef for TV2s politiske redaktion, før hans ubændige trang til at være i alle medier – ikke bare dér, hvor han er ansat – gjorde sig gældende. Han fortalte offentligheden at Thomas Larsen på Berlingeren var ubehageligt tæt på Statsministeren, at han i virkeligheden var Foghs uofficielle talerør. Konsekvensen af hans udtalelser er, at Larsen ikke længere vil kunne ses på TV2.  Måske fordi Qvortrup mener, at han med SIN baggrund som Foghs tidligere spindoktor har større indsigt og med langt større gennemslagskraft kunne være talerør for statsministeren. Det er nok ikke det, Qvortrup mener…men hans frontalangreb på Larsen har da afstedkommet uendeligt mange spaltemillimeter og minutter i medierne. Thomas Larsens chef, Lisbeth Knudsen mente ikke, at man kunne tage en tidligere sladder-chef alvorligt, Politikens Anita Bay-Bundegård skriver i dag, at Qvortrups karaktermord på Larsen falder tilbage på TV2’s svigtende dømmekraft.

Nu er Larsen jo ikke død og hans karakter kan end ikke ridses af en Qvortrup. Ligesom hundreder af mennesker – herunder undertegnede -  anser det for at være et ridderslag af næsten himmelsk karakter at blive svinet til på Ekstra Bladets side 2, er en anklage fra Qvortrup ikke et karaktermord, men  i virkeligheden en bekræftelse på og anerkendelse af en ulastelig, kritisk og uafhængig journalistisk dømmekraft, som enhver spindoktor – nuværende såvel som forhenværende – naturligvis må betragte med afgrundsdyb foragt. Det er jo journalistik. Ikke spin.

Lasse Jensen