blogs.dr.dk

Harddisken

CD-salg, digital miljømusik og helt nye Beatles-oplevelser

Skrevet af Anders Høeg Nissen 19. august 2009 14:16

Ifølge de nyeste amerikanske tal fra researchfirmaet NPD Group er det stadig den gode gamle cd, der dominerer musiksalget - men der går næppe meget mere end halvandet års tid før download indhenter cd'erne, skriver CNET. I første halvdel af 2009 stod cd'er for cirka 65% af musiksalget, mens download altså lå på 35%. Den helt store traktor er naturligvis iTunes, der alene stod for 25% af musiksalget, og altså langt er den største af de digitale musikbutikker, med Amazon som en fjern toer.

En anden undersøgelse fra denne uge fortæller, at selvom det jo kan gå udover nogle af dem der lever af at lave cd'er eller som ikke ejer andet end en god gammeldaws cd-afspiller, ja så er det faktisk godt for miljøet at vi går over til download. NY Times skriver om en undersøgelse foretaget af Carnegie Mellon University (og sponsoreret af Microsoft og Intel), hvori det fremgår at man sparer mellem 40 og 80% CO2-udslip ved at downloade digitale albums fremfor at drøne ned i butikken og købe en fysisk cd. Der er selvfølgelig mange faktorer der ikke kan sammenlignes direkte - CO2-udslippet påvirkes selvfølgelig også i høj grad af om man køre, cykler eller går ned til butikken - men ikke desto mindre er det nok værd at have i baghovedet næste gang man skal købe den nyeste med Beatles eller hvem der nu er hot i denne uge.

Og a propos Beatles, så forlyder det bla. fra TechCrunch at vi den 9. september kan forvente lidt af et festfyrværkeri. Her vil Apple (pladeselskabet!) nemlig udgive hele Beatles' bagkatalog i helt nye digitalt behandlede udgaver, oven i købet med ekstramateriale i form af billeder, links til videoer og meget mere.

Som TechCrunch påpeger, så er det ganske interessant at det faktisk er samme dag som Apple (Computer!) har tænkt sig at lancere nye produkter - for nu går spekulationen selvfølgelig på, om det virkelig kan være nu at Beatles-kataloget kommer på iTunes? Beatles' musik har aldrig tidligere (lovligt) kunne skaffes digitalt, så det ville unægteligt være lidt af en overraskelse, ikke mindst taget i betragtning at Apple og Apple i mange år lå i bitter strid om navnet.

Beatles ER allerede begyndt at vove sig ud i det digitale univers med videospillet Rock Band: Beatles, som også udkommer 9. september, så måske? I hvert fald er der grobund for mange spekulationer i det faktum, at White Album-klassikeren Revolution No. 9 jo slutter med "...number 9, number 9, number 9...", altså 9.9.09...

 

Kommentarer:

Der er ingen kommentarer til dette indlæg.

Skriv en kommentar:

(Påkrævet) 

(Påkrævet)

Send
 

Søg

Søg

Denne blog

Seneste billeder fra Harddisken

Se flere billeder...

Hardlinks

Indlægs-kalender

<august 2009>
mationtofr
272829303112
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31123456

Abonnér

AddThis Social Bookmark Button