Ja, hvem vinder Den gyldne Løve på den 66. Mostra Internazionale del'arte Cinematografica? Det er naturligvis for tidligt at gisne om nu hvor der kun er gået lidt over halvdelen af festivalen, men jeg gør det nu alligevel eftersom jeg er ved at pakke min kuffert for at rejse hjem og skrue en udgave af Filmland sammen.

Desværre er det sværere at tale om favoritter på årets festival i Venedig. Pga økonomiske problemer og pga filmfestivalen i Toronto, der åbner midtvejs i Mostraen, er de amerikanske brancheblades tilstedeværelse meget lille. Der er slet ikke mulighed for at følge debatten og diskussionen omkring de enkelte film, sådan som der er i Cannes og Berlin - hvor der iøvrigt også er langt flere danske filmjournalister at tale film med. Men indtil videre er det østrigske Jessica Hausners 'Lourdes', australske John Hillcoats 'The Road', amerikanske Michael Moores 'Capitalism - A Love Story' og tyske Werner Herzogs dobbeltbidrag, 'Bad Lieutenant: Port of Call New Orleans' og 'My Son My Son What Have Yer Done', der er blevet mest positivt modtaget ud fra de kommentarer, jeg har raget til mig. Og så er der nogen, der hvisker om at der er et rigtigt godt buzz omkring belgiske Jaco van Dormaels 'Mr. Nobody'. Den bliver desværre vist på fredag, længe efter at jeg er draget mod Danmark.

Men som altid er der kun én regel, når det gælder uddelinger af de eftertragtede, fine priser på de store festivaler: det er umuligt at forudsige. Juryerne består af 7-8-9 mennesker med hver deres dagsorden. Alt kan ske. Og alt sker. Vi ved dog, at årets juryformand, taiwanesiske Ang Lee, har en forkærlighed for store menneskelige drama placeret i spektakulære kulisser, sådan som i 'Brokeback Mountain' og 'Lust, Caution'. Det kan sagtens pege i retning af 'The Road' og tildels 'Lourdes', men måske kan Ang Lee, der har arbejdet mange år i USA, også blive fascineret af Michael Moores skarpe, morsomme og velunderbyggede kommentar til nutidens USA i 'Capitalism - A Love Story'.

Til gengæld er jeg ganske sikker på at hverken japanske 'Tetsuo the Bullet Man' eller franske '36 vue du Pic Saint Loup' stikker af med Guldløven. Det vil være helt surrealistisk. 'Tetsuo' er for aparte og sært gammeldags, og veteranen Jacques Rivettes '36 vue du Pic Saint Loup' virker fuldstændig malplaceret i hovedkonkurrencen på en stor festival. Det er afgjort den svageste filmoplevelse, jeg har haft her i Venedig. I Danmark er Rivette måske mest kendt for 'Den skønne strigle' om forholdet mellem en kunstner og hans nøgenmodel, ikke så meget udenfor arbejdstiden, men under selve den kunstneriske proces (!) I almindelighed er Rivette berømt og berygtet for at være en af de mest formeksperimenterende af den fransk 60'er-nybølges instruktører, og det skinner igennem i '36 vue du Pic Saint Loup', der leger med cirkusklovnenes særlige sprog. Det er en besynderlig idé, der får filmen til at balancere mellem folkelig falden-på-halen-komik og avantgardedramatik, hvilket under ingen omstændigheder fungerer.

I det hele taget har de hidtidige franske bidrag i Venedig, Claire Denis 'White Material', Patrice Chereaus 'Persécution' og '36 vue du Pic Saint Loup', fået en kølig modtagelse, hvilket har fået en af mine kolleger til at spekulere i, at italienerne er ude på at undergrave fransk films renommé. Det er slet ikke utænkeligt.