dr.dk Nyhedsredaktørens blog

Det åbne net - bedre demokrati

Ernst Poulsen — Thu, 05 Nov 2009 15:22:00 GMT

Valgkampe er altid en fornøjelse for journalister, fordi der bliver sat lidt ekstra resurser af til at levere noget unikt.

I denne valgkamp har vi i DR valgt at fokusere på to ting: At give borgerne mulighed for at deltage - og at gøre vort indhold åbent tilgængeligt.

Brugernes spørgsmål
Et af de mere markante initiativer er P4-parlamentet. Grundideen er, at vi vil inddrage borgere i at stille spørgsmål til politikerne i de regionale P4-programmer. Det skulle gerne blive endnu mere nærværende og vedkommende.

Nettet spiller selvfølgelig en central rolle, fordi vi har brugt de regionale sider til hele forløbet: Vi er begyndt "bredt" med at spørge brugerne hvilke emner de synes er vigtige. Derefter har vi haft afstemninger, hvor vi har fået sorteret de vigtigste emner fra de mindre vigtige. Til sidst har redaktionen taget de vigtigste emner op i de direkte radioudsendelser.

Selve arbejdet med at headhunte brugere til at stille spørgsmål til politikerne er selvfølgelig også foregået på nettet.

DR og TV2 bytter indhold
Mit forrige indlæg på denne blog handlede om, at vi har gjort vores kandidat-database åben og gratis tilgængelig for andre sites og mediehuse. Alle kan tage "stemmesedlerne" og integrere dem på deres egne sites. Det betyder, at de 9000 kandidater nu er tilgængelige både på www.dr.dk/valg - men også på www.jp.dk, www.jv.dk og www.sn.dk. Samtidigt har enkeltperson lavet særlige udgaver til hhv. Google Earth og en udgave der integrerer databasen med søgninger på Facebook, Google, Twitter, etc.

I dag tilføjer vi så endnu et element af åbenhed. DR Bornholm (www.dr.dk/bornholm) har frigivet video-interviews med en stor del af de lokale politikere. Vore journalister stiller dem en håndfuld - relativt åbne - spørgsmål, som giver dem mulighed for at fortælle borgerne, hvorfor man skal stemme på lige netop dem ved valget. De flade valgplakater fra lygtepælene er blevet levende og mere nærværende. Aldrig før har så mange kandidater fået så stor synlighed i medierne som nu.

Men et er at politikerne får taletid. Kunsten er at nå ud til vælgerne. Det er jo ikke alle der kommer forbi dr.dk. Derfor har vi lagt de mange interviews på YouTube, og har gjort det muligt for alle at bruge dem, (www.youtube.com/drbornholm). Alle kan indlejre dem på egne hjemmesider eller blogs. Skulle nogen have ønske om at bruge dem på en anden tv-station, så går det såmænd nok også. Tilbuddet gælder for alle - mediehuse, kommunen, biblioteker eller partier/kandidater. Ideen er fra vores side kun, at indholdet skal komme så langt ud som muligt.

TV MidtVest (TV2s regionale station i Vestjylland) har lavet et tilsvarende projekt, og vi er i disse timer igang med at indlejre deres videoer på DRs regionale sider på www.dr.dk/aarhus og www.dr.dk/midtvest. Tak til Filip Wallberg fra TV MidtVest for initiativet.

Det er i sandhed åbenhed og ikke mindst 100% public service, og jeg synes det tegner lovende for fremtiden.

Nettet giver bedre overblik - bedre demokrati
Jeg mener, at borgerne aldrig har haft så god mulighed for at få et overblik som de har nu. Førhen kunne man læse om de vigtigste kandidater i avisen, og man kunne få en folder på Strøget. Nogle få tog til vælgermøder for at høre mere.

I dag kan man få overblik over de fleste kandidater i god tid før valget. Man kan læse om deres mærkesager, man kan tage en politisk test for at finde kandidater, som matcher ens egen holdning, og i flere områder kan man se et kort video-indslag, hvor man får et indtryk af den enkelte person.

Det stopper heller ikke ved mediernes rolle. De enkelte kandidater kan åbne blogs og hjemmesider, og dermed give meget mere præcist indblik i deres holdninger og personlige liv. Det er tillige nemt at gå i dialog med politikerne og stille dem spørgsmål på deres blogs. Den grad af indsigt var der ikke tidligere.

Jeg ved ikke om vælgerne er begyndt at stemme mere på personer end på partier. Men, de har i hvert fald en bedre mulighed for at skaffe sig oplysninger om kandidaterne - især dem der ikke er topkandidater og som ikke bader sig i mediernes søgelys. Alt i alt kan det vel kun være en gevinst for demokratiet.

Det er derfor jeg elsker at arbejde med nettet.

Få en stemmeseddel på din hjemmeside

Ernst Poulsen — Wed, 07 Oct 2009 14:28:00 GMT

Op til samtlige valg de sidste mange år har DR leveret en oversigt over alle der stiller op. Det gælder både EU-valg, Folketingsvalg - og så Kommunalvalg.

Kommunalvalget er faktisk den tungeste af alle valg-opgaver fordi antallet af kandidater er meget større. Hvor der normalt stiller 900-1000 op til et Folketingsvalg, så forventer vi omkring 7-8.000 kandidater til kommunal- og regionsvalget. Lige nu har vi allerede passeret 6800 kandidater til kommunalvalget.

Alle der stiller op får mulighed for at præsentere mærkesager, evt. en valg-video - og ikke mindst svare på 15 spørgsmål. Det gør at vælgerne både kan se alle dem der er på stemmesedlen - og de kan afprøve hvem de er enige med.

Det er egentlig som det plejer at være. En stor opgave, men vi har prøvet det før - og indtil nu er det lykkedes at giver danskerne overblikket hver eneste gang. Det plejer op mod en kvart million danskere at benytte sig af.

Åbent og gratis
Denne gang er der dog en lille - men ret væsentlig forbedring: Det er muligt at tage stemmesedlen med og indlejre den på din egen hjemmeside.

Man henter ganske simpelt et lille script som man indlejrer på sin egen blog eller hjemmeside, og så vises stemmesedlen fra ens egen kommune/region på sitet. Det er også muligt at hente ti stemmesedler og f.eks. give overblik over en hel landsdel - eller at hente samtlige 103 stemmesedler og guide videre til Kommunalvalg i hele landet.

Servicen kan bruges af alle; privatpersoner, mediehuse eller offentlige myndigheder. Det koster ikke noget - og man skal ikke have en tilladelse. Man henter blot scriptet her på valg-siden.

Det er muligt, at der så vil komme færre besøgende på dr.dk, men det er ikke altid afgørende for DR at have en statistik med mange sidevisninger. Det vigtige er at levere noget, som danskerne kan bruge til noget. Det håber vi lykkes med denne lille ekstra-service.

- - -

Opdatering: Nu også i Google Earth
Hele ideen med at give tingene frit er jo, at andre begynder at bruge dem. Endnu bedre - at de bruger dem på deres egen måde.

Og det er lige præcist hvad Søren Johannesen har gjort ved rasende hurtigt at lægge stemmesedlerne ind i Google Earth. Klik her, hvis du foretrækker et overblik via kort frem for drop-down menuer. (http://www.microformats.dk/kort/valg/valgkommuner.kmz)

Har du ikke Google Earth på din computer, kan du hente den her.

Og tak til Søren for en hurtig indsats!

Opdatering II
Jeg kan se at JydskeVestkysten og Sjællandske Medier har reageret og har lagt stemmesedlerne på deres lokale sider.

MinSport ... på vej mod et mere åbent dr.dk

Ernst Poulsen — Wed, 03 Jun 2009 13:05:00 GMT

I går smug-lancerede vi ”MinSport” på dr.dk.

Det er en del af dr.dk/sporten, hvor vi gerne vil give plads til en fyldigere dækning af de sportsgrene vi ikke ser omtalt så meget til hverdag.

I første omgang dækker vi 18 sportsgrene og der er lavet aftaler med mere end 150 klubber, elite-sportsfolk og forbund som leverer indholdet.

De personlige historier og de oversete idrætsgrene
Racerkøreren Johan Jokinen fortæller om sin debut i Euro Series Formel 3. Bryderen Frederik Elstrøm forbereder sig frem til VM-udtagelsen i Dortmund. Og Dansk Cricket-Forbund beretter om hvordan veteranen Peer Jensen gjorde det muligt for Esbjerg at vinde pokalfinalen over de danske mestre fra Glostrup.

Det er alle historier, der næppe ville nå frem til de få minutter der er til Sporten i tv-fladen, men - det er alle historier der er interessante for folk der dyrker den pågældende idræt, og som kan være med til at gøre idrætten interessant for læsere der blot kom forbi sitet.

Sitet er endnu i beta-fasen, og der bliver dagligt rettet småfejl, ligesom vi nu skal se om vi kan integrere indholdet bedre i den almindelige sportsflade. To af kernefolkene bag projektet er Jes og Lau Højen, og hatten af for at de har lanceret sitet til aftalt tid.

Den første positive overraskelse har været, at sportsredaktionen har opdaget, at der her er hurtigt overblik over endnu flere kilder, og det øger chancen for at fange gode historier, som vi normalt ikke får dækket.

Samlet set håber jeg, at det kan blive endnu et brik i en åbenheds-strategi. Nettet handler om links og dermed om åbenhed. Forhåbentlig trækker dette projekt i den retning.

Europavalg: Grib samtalen

Ernst Poulsen — Fri, 29 May 2009 09:28:00 GMT

Den helt store udfordring med valgdækning er altid at få den gjort så engagerende, at danskerne orker at følge med og ender med at mene noget. Det er en udfordring - især med et valg, der kan virke så fjernt som Europavalget.

Vores indgangsbøn til dette års dækning på dr.dk har været, at vi vil ”gribe samtalen”.

Og gribe samtalen - det kan vi netop gøre ved at bruge nettet. Vi har nu værktøjer som aldrig før, der kan bringe borgerne tæt på politikerne med nettets interaktivitet. Der er milevidt fra gamle dages "Vi har en lytter igennem på telefonen" - og så til dagens værktøjer, hvor vi kan modtage og overskue 1000 kommentarer eller vælge mellem 75 spørgsmål i en chat.

Vi vil være bindeledet mellem borgerne og politikerne, og vi vil bringe borgernes dagsorden og spørgsmål frem til politikerne. Det gør vi med facebook-integration, chat med politikerne, afstemninger og helt almindelig nyhedsdækning.

I gamle dage mødtes man privat omkring tv-sening. Det sker ikke længere, fordi vi alle ser forskellige programmer. Men, ved at kombinere nettet med Live-tv (web-tv eller broadcast) kan vi gøre tv-seningen til en fælles oplevelse igen. Hvad mener de andre seere. Hvad mener mine venner?

Et par kernelementer i web-dækningen er:

Facebook + DR Live

Brugerne kan se DR1 live med paneldebat med topkandidaterne, mens de debatterer mellem hinanden og stiller spørgsmål til politikerne. Ved første runde var der 900 kommentarer og spørgsmål, hvilket overraskede os meget. Vi gentager succesen mindst to gange mere. Det anslås at 2 millioner danskere er på Facebook, og dermed får vi bragt borgere og politikere sammen.

Se et eksempel her: http://www.dr.dk/php/aktualitet/valg/index.php

Chat med kandidater

Hver aften er der på DR1 et præsentationsprogram med kandidaterne kl. 18.15 - 18.30. Umiddelbart efter kan man chatte med politikerne i den næste halve time, og der har på de to første aftener givet 70-80 spørgsmål til politikerne der er blevet hængende længere end aftalt for at svare på så meget som muligt.

Her er et eksempel: http://drchat.medieteknik.se/drchat/?chat_id=355&id_str=1243427557taxq&count=1&count=0

Find din kandidat / Kandidat-databasen

Vi giver en oversigt over samtlige kandidater, der har hver deres profil-side. Det er også her man kan svare på spørgsmål og finde ud af, hvilke kandidater der mener det samme. I gamle dage var man heldig, hvis man kunne nå at læse artikler i lokalavisen om et par af kandidaterne. Nu kan man læse noget om samtlige, så muligheden for at orientere sig har aldrig været bedre.

http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2009/Europa/Stemmesedlen/Stemmesedlen.htm&start=testdineholdninger

Valgsitet udbygges løbende. Det er muligt at se de tv-udsendelser man ikke så igår samtidigt med at man følger med i nyhedsstrømmen.

Som en pudsig detalje kan man faktisk få overblik over samtlige kandidater på både web, tekst-tv og mobil. Der er ingen undskyldning for at møde "blank" op i stemmeboksen.

Vi håber noget af det kan bruges.

Skal DR overhovedet levere nyheder på nettet?

Ernst Poulsen — Thu, 14 May 2009 21:35:00 GMT

Dagbladene er i krise, og alle forsøger at regne ud, hvordan nettet kan være en del af den nye formel.

I den sammenhæng har nogle spurgt, om der overhovedet er brug for DRs nyheder på nettet. Kan man ikke bare overlade nettet til de øvrige medier, og så bede DR om at holde sig til lidt web-tv. Lad mig forsøge, at forklare, hvorfor DR har en logisk rolle at spille på nye medier:

DR er betalt af (stort set) alle danskere via licensen, og derfor er det også en opgave for os at levere noget til alle danskere. Det gælder især nyheder, som vel er en af kerneopgaverne i vores public service-forpligtelse.

Et konkret eksempel: I år er der hele to valg på vej: Et Europavalg og et Kommunalvalg. Dem har DR selvfølgelig tænkt sig at dække på både radio, tv og nettet.

Vi har tænkt os at levere nyheder, analyser og baggrund. Vi vil - som ved sidste valg - høre, hvad der optager danskerne og involvere dem i debatten med politikerne. Ingen platform er bedre egnet til interaktivitet end nettet, og det er derfor centralt for os - uanset om vi skal lave radio eller tv, at vi kan bruge dialogen og nettets egenskaber.

Kommunalvalg - der hvor du bor
Til sidste kommunalvalg leverede vi som de eneste en kandidatdatabase over alle 12.000 kandidater, hvor hele 6000 politikere havde udfyldt deres profil og svaret på spørgsmål om deres holdninger. Dermed havde danskerne adgang til en helt uset dybde og alsidighed.

Vi dækker selvfølgelig også valget i de enkelte kommuner, og det ville være helt grotesk, hvis vi ikke måtte dække valget i den enkelte kommune. Hvis der ikke var en naturlig indgang til at læse om de konkrete borgmester-dyster i hver kommune.

DR har tradition for at skrive nyheder og analyser om valget i hver eneste af de 98 kommuner, ligesom vi har tradition for at levere oversigt over valgresultater i hver kommune, og straks efter at give borgerne en oversigt over, hvem der sidder i byrådet i deres kommune.

DR truer ikke nogen
I debatten er det kommet til at lyde som om DR er dominerende på nettet, og der er blevet spillet på de gamle monopol-strenge (selv om man skal tyve år tilbage for at finde en monopol-situation.

På nettet er det meget nemt. Der er ingen danske medier, der har en dominerende andel af markedet. Samtlige danske mediehuse har en rimelig position på nettet, men ingen af dem er dominerende på en måde, så det udelukker andre. Danskerne spreder deres medieforbrug over et hav af websites, og det er ganske godt for alsidigheden.

DR har 1-2 % af tidsforbruget på nettet, og er i den sammenhæng mindre end JP/Politikens Hus. Det kan hverken kaldes dominerende eller truende.

Nye tider - nye platforme
Danskerne ændrer medievaner, og derfor er det også naturligt, at DR forsøger at følge med danskerne. Ellers ville sidde og broadcaste på nogle ”gamle” platforme, som kun dækker nogle af brugernes behov. Fulgte vi ikke med tiden, så kunne man for alvor tale om, at vi levede i en isoleret verden, hvor vi ikke tog danskerne seriøst.

DRs opgave er ikke at levere nyheder til en bestemt platform, men at levere nyhederne til danskerne.

Er dr.dk dominerende på netnyheder?

Ernst Poulsen — Sun, 10 May 2009 23:58:00 GMT

Mediawatch citerede for et par dage siden JP/Politikens Adm. Direktør Lars Munch for, at dr.dk er dominerende som nyhedsformidler på nettet, og at det udgør en stor hindring for de øvrige mediehuse.

Umiddelbart kan det lyde rigtigt. Kigger man på FDIM’s statistik over danske netmedier, så ligger dr.dk som et af de største sites. Men, det betyder dog ikke, at DR er dominerende på den gammeldags monopol-agtige måde.

Der findes ikke monopol på nettet
Både DR og TV2 har meget stærke positioner på tv-nyheder, og DR er også stærke på radionyheder.

Men, net-markedet er radikalt anderledes. Her kan danskerne vælge mellem langt flere nyhedsudbydere, end på noget andet medie. Ganske simpelt fordi alle - både tv-stationer, tabloidaviser, landsdækkende aviser, gratisaviser, netaviser og regionalaviser er tilstede på samme platform. Lad os se på nogle tal.

1-2% er ikke dominerende

Kigger man på den tid, som danskerne bruger på net-medier, så tilbringer de kun 1-2% af tiden på dr.dk.

Det forbrug spredes tillige ud på et utal af undersider: Ud over nyheder er nogle af de væsentlige dr.dk/Oline (for børn), dr.dk/Bonanza (udsendelser fra gamle dage), dr.dk-tv, podcast, netradio, programoversigten - og så de pænt mange sider, der fortæller mere om de enkelte programmer.

Som nyhedsredaktør er det lidt svært at forstå, at lige netop de 1-2% beskrives som dominerende.

Et website - mange websites

Dr.dk har valgt at beholde alt indhold på eet website (et domæne): www.dr.dk.

De fleste andre mediehuse har valgt at sprede indholdet på flere domæner. Det er ganske logisk i et kommercielt marked, hvor det er vigtigt at kunne afgrænse målgrupperne så præcist som muligt. Det betyder så også, at trafikken spredes, og at JP/Politikens Hus måske ikke ligger højt på den mest synlige del af FDIM-statistikken.

Ikke desto mindre er JP/Politikens Hus større end DR på nettet. Tag et kig på FDIM’s udgiverliste. Uanset om man måler antal brugere, besøg eller sidevisninger når JP/Politiken når ud til flere danskere, og måler man på tidsforbruget, er de såmænd dobbelt så store som dr.dk. I det lys er dr.dk ikke dominerende.

Der er brug for dagblade

Jeg har selv trådt mine journalistiske barnesko på dagblade (JydskeVestkysten, Politiken, Jyllands-Posten), og er enig i, at dagbladene er vigtige for demokratiet.

Der er brug for journalister der undrer sig. Der er brug for medier, der lytter til borgerne. Der er brug for journalister, der løfter røret og stiller spørgsmål. Jeg har intet imod at dagbladene overhaler dr.dk, og jeg håber seriøst, at det lykkedes at komme helskindet ud af den nuværende krise og få dagbladenes websites til at blive en god forretning.

Der er rigtigt mange konkurrenter for dagbladene, også et par udenlandske, der tager rigtigt meget af brugernes tid og især en stor bid af annoncemarkedet.

Men, det er altså ikke retvisende at udpege dr.dk som dominerende på netnyheder.

DR må følge med tiden, med danskerne

Alle mediehuse har de sidste ti år knoklet med at udvikle nye websites, samtidigt med at de driver de eksisterende kanaler videre.

DR kæmper - som alle andre - med gøre det på den bedst mulige måde. Hvordan og hvornår vil danskerne have deres nyheder? Er danskerne klar til net-tv og podcast? Hvordan formidler vi samtaler og debat på nettets præmisser?

Danskerne har betalt licens. Ikke for at få radioavisen og tv-avisen som de lød for 30 år siden, men for at få (blandt meget andet) nyheder på de platforme, som danskerne foretrækker i dag. Og danskerne er på nettet i en grad som i få andre lande.

Derfor må vi hele tiden udfordre os selv: Hvordan bruger vi bedst nettets helt unikke muligheder for hurtige nyheder, når vi ikke længere behøver vente til tv-avisen kl. 18.30?

Hvordan udnytter vi multimedialiteten til at kombinere faktuelle tekst-nyheder med dokumenterende billeder og kort og grafik?

Hvordan udnytter vi nettets dybde til at give overblik over store mængder indhold - f.eks. de 12-14.000, der stille op til kommunalvalg?

Og hvordan udnytter vi ikke mindst nettets interaktivitet til at skabe dialog og debat mellem værter/journalister, gæster i studiet og mellem danskerne?

Vi har som alle andre mediehuse rigeligt med udfordringer. Den største er at følge med danskerne.

Twitter-samtale: Også om nyheder

Ernst Poulsen — Fri, 20 Feb 2009 22:29:00 GMT

Det vigtigste først: Hvis du er på Twitter kan du nu følge DR's Breaking News på @DRBreaking.

Hvis du ikke er på Twitter, vil du helt sikkert stille spørgsmålet. Hvad er det.

De fleste danskere kender Facebook, og en stor del af nationen har registreret sig på sitet, hvor kernefunktionen egentlig er samtale mellem venner.

De korte status-beskeder og korte svar fra vennerne har vist sig at være en killer-app. Det er simpelt og det er brugbart. Twitter er en slags lillesøster.

Her handler det også om, at man inden for 140 tegn kan fortælle hvad man laver, kan svare andre, kan stille spørgsmål, etc.

Den statistik der findes indikerer, at der kun er 3-5.000 danskere på Twitter, og det er vist ikke forkert at sige, at Twitter endnu ikke fået et folkeligt gennembrud i Danmark. Men, udenlandske tal fortæller at Twitter på verdensplan har rundet et par millioner kunder - og endnu vigtiger: Havde en vækst på 900% sidste år.

Twitter er blandt andet et interessant værktøj i nyheds-sammenhænge fordi den giver mulighed for at følge med i, hvad folk taler om. I et nyligt eksempel fra USA skrev en fly-passager en Twitter-besked umiddelbart efter, at hans fly var styrtet ned i Colorado. Her er den - med original slåfejl:

"Holy fucking shit. I wasbjust in a plane crash"

Ingen nyhedsorganisation nåede at fange beskeden, men det havde været en oplagt mulighed for at få kontakt med et øjenvidne.

Ved Schiphol-flystyrtet i Amsterdam forleden brugte flere øjenvidner Twitter, og servicen kunne både bruges til at finde kort, lyd fra kontroltårnet, passagerlister, mm.

Men, nyhederne kan selvfølgelig også gå den anden vej. Fra medierne til brugerne.

Vi har i første omgang stillet DRs Breaking News til rådighed. Ideen er ganske simpelt, at når der sker noget stort og overraskende på nyhedsfronten, så er det sikkert også interessant i samtalen mellem venner og kollegaer.

TV2 og Ekstra Bladet har lignende services, mens Berlingske har et feed med alle nyheder.

I mediebranchen har vi en tendens til at omtale alle vore initiativer som store milepæle. Det vil nok være overdrevet at sige om Breaking News på Twitter.

Fortæl historien der hvor brugerne er
Grundlæggende handler det om, at vi tager den Breaking News service vi allerede stiller til rådighed på mobil-sms, og giver folk mulighed for at abonnere på det samme indhold på deres Twitter-konto.

"Write Once - Publish Anywhere" kan man vel kalde princippet. Vi forsøger blot at gøre det indhold vi har publiceret een gang tilgængeligt for folk, der hvor de nu er. På web, på mobilen. På dr.dk - og på Twitter.

Twitter er også lidt interessant som potentielt samtale-redskab. Et radioprogram kunne bruge Twitter til at have en løbende samtale med de folk der abonnerede på spørgsmål, debat, udfordringer fra værterne. Men, det kræver nok, at Twitter når en lidt større udbredelse.

Indtil videre findes der et lille feed fra P3 som er et automatisk feed som Twitter-brugeren @webjay har sat op. (Mange tak). Vi får at se, om Twitter når et niveau, så det kan blive samtale-værktøjet i større sammenhænge.

Er man Twitter-brugere kan man abonnere på DRs Breaking News ved at besøge denne side og klikke på "follow": http://www.twitter.com/DRBreaking. Vi håber at vi kort efter kan udvide med en lignende service for Sports-nyheder.

For en ordens skyld skal jeg sige, at servicen er i Beta, så vi håber de første brugere vil bære lidt over med os os indtil vi får bokset teknikken helt på plads.

Beklager: Børs-oplysninger på tekst-tv er ikke stabile

Ernst Poulsen — Thu, 19 Feb 2009 12:48:00 GMT

En lille håndfuld af DRs tekst-tv sider har de seneste måneder ikke været stabile. Det drejer sig om et par af børs-siderne (side 550 og fremefter).

Vi har arbejdet tæt sammen med leverandøren - Six.dk - på at løse problemerne, men en række af de feeds der tidligere virkede, er stadigt ikke stabile. Lige nu betyder det at:

Side 552: Oversigts-side: Her mangler "Last traded" oplysningerne, hvis aktien ikke er handlet den pågældende dag.

Side 561: OBS-listen: De aktier der er under observation står på denne side, men den forklarende tekst mangler.

Side 562: Obligationer: Nogle obligationer bliver præsenteret med et ISIN-nummer, hvilket gør oplysningerne ubrugelige.

Side 566: Alle investeringsforeninger: Her mangler data ofte.

Derudover er der er par andre smådetaljer, som ikke er 100% på plads. F.eks. afrundes nogle beløb med tre decimaler.

Vi holder løbende møder med leverandøren, og der sker fremskridt. Desværre er det endnu ikke lykkes os at få tingene på plads.

Men - ingen tvivl om, at vi bliver ved med at arbejde på tingene indtil de er på plads.

Debatten der flyttede

Ernst Poulsen — Fri, 13 Feb 2009 10:50:00 GMT

I gamle dage - for et par år siden - udfyldte avisernes debatsider en vigtig rolle i samfundet. Det var her nationens diskuterede vigtige ting, og det var her man skulle have optaget et læserbrev eller en kronik, hvis man ville have indflydelse.

Sådan er det ikke nødvendigvis længere. Et aktuelt eksempel:

Da Guldbrandsens ”Dagbog fra Midten” blev sendt forleden (i biografen, på nettet og på fjernsyn - i den rækkefølge), valgte flere af aktørerne at ytre sig på deres egen hjemmeside eller i kommentar-felterne hos andre bloggere.

Anders Samuelsen ytrede sig f.eks. i en kommentar til den liberale blogger Jarl Cordua’s anmeldelse af filmen. Han havde en ganske kritisk tilgang til filmen, og han havde kunnet få det samme budskab igennem ved at ringe til hvilken som helst journalist. Men, han valgte en blog.

Et døgn senere blandede Lars Kolind sig, og igen skete det uden om de ”gamle” medier. Han skrev ganske simpelt en kommentar på sin egen blog.

Filmen er absolut ikke det eneste eksempel på en tendens, der har stået på i et stykke tid. Debattørerne har deres ”egne medier” og er ikke altid så optaget af, hvor mange der når at læse deres budskab. Deres primære behov er blot at komme af med budskabet.

Førhen kunne aviserne regne med, at der blev blæst nogle gode konflikter op på avisernes debatsider. Nu har alle de "gamle medier" (aviser, radio, tv) en ny opgave med at overvåge og få samlet op på de historier - for både Anders Samuelsens og Lars Kolinds indlæg var ganske relevante at få citeret.

Kan nettet lære noget af gammeldags papiraviser?

Ernst Poulsen — Wed, 19 Nov 2008 00:10:00 GMT

Websitet Mediawatch.dk (kræver abonnement) har talt med Politikens digitale mediechef Michael Arreboe i anledning af at Politiken.dk har flyttet venstre-navigationen op i toppen. Han forklarer, at flytningen af navigationen kun er et første led i et redesign. Han mener de kan lære en del af papiraviserne:

"Vi skal prøve at indarbejde virkemidler fra print til net. På avisen rydder man forsiden, men hvordan ser det ud på net? Lige nu mangler vi en værktøjskasse, som den forside-ansvarlige kan arbejde med. Elementer så brugerne kan se historiernes væsentlighed."

Men, er papiraviserne ikke ved at dø en langsom død? Kan det vitterligt passe, at netaviserne kan lære noget af designet på gammeldags avispapir.

Svaret er "ja". Der er rigtigt mange fornuftige virkemidler man kan tage med fra avis-verdenen over til nettet.

For at eksemplificere det, er det lettest, hvis jeg går lidt tilbage i tiden.

Da nyhedsmedierne gik på nettet for godt 10 år siden, var det karakteristisk, at de fleste nyhedssites blev opbygget meget statisk. Sådan ser de stort set stadig ud.

Fordelen er, at een person kan nå at prioritere og publicere rigtigt meget indhold, hvis man sammenligner med, hvor lang tid det tager at sætte en avisside op. I sin tid sad der typisk een-to person(er) og redigerede en større dansk internetavis, mens en tilsvarende papiravis havde 10-20 personer i redaktionssekretarietet.

Men, de effektive CMS-værktøjer gav også nogle mangler.

En god avis formår at tilpasse sine virkemidler til at fortælle lige præcist denne dags top-historier på den bedste måde.

Publicerings-systemer dræber det gode layout
Skal jeg sige det groft, så har CMS-systemerne dræbt hele det håndværk og den kvalitet/værdi, der hedder layout.

Uanset om svinepriserne er steget 4,8% eller om to fly har ramt World Trade Center, så er det samme størrelse overskrift, samme virkemidler, samme fotostørrelser, samme kombination af rubrik, manchet og foto, der benyttes på de fleste netaviser.

Det skræmmende er, at vi helt har vænnet os til det. Nyhedsbilledet ser alligevel anderledes ud om en halv time, så det betaler sig ikke at gøre vanvittigt meget ud af virkemidlerne. Det handler først og fremmest om at give overblik.

Alligevel ville vi gerne gøre grundigt op med de statiske-forsider, da dr.dk skiftede design i foråret.

DR.dk havde før februar 2008 en af de mest statiske hjemmesider, hvor grundideen var, at brugerne skulle gå igennem forsiden - hen til det indhold de interesserede sig for.

Den strategi tog ikke højde for, at brugerne kunne have flere forskellige behov og den tog slet ikke højde for, at brugernes behov kunne variere fra dag til dag. Det blev tydeligt udstillet i nogle få situationer - f.eks. den 21-22. februar, da Fogh offentliggjorde, at han ville trække de danske tropper ud af Irak samtidigt med, at der var snestorm. Den daværende forside kunne kun fortælle den ene historie.

Det var derfor et grundkrav under udvikling af den eksisterende forside, at den skulle være langt mere fleksibel i sine virkemidler. Vi ville kunne skrue op og ned fra "kraftfuldheden" i udtrykket. Vi ville selvfølgelig også kunne prioritere flere historier på een gang. Og vi ville forløse det potentiale DR har inden for web-tv, net-radio, etc. (Credit til Claus Thor Nielsen der stod for udviklingsprojektet).

Den opgave lykkedes rimeligt godt, og vi er særligt stolte af, at vi relativt let kan "rydde forsiden", som vi f.eks. gjorde det morgenen efter det amerikanske valg. Vi kan også - med lidt mere besvær - lave helt om på forsiden som vi gjorde efter det danske Folketingsvalg.

Når det er sagt, så er vi langt fra i mål. Vi kan ikke stykke historie-elementer sammen godt nok (flere historier i en, video, billedserier, debat, etc). Nogle af vores video-elementer er ikke designet godt nok, så brugerne kommer faktisk i tvivl om, hvad de får.

Vi undersælger med andre ord stadig indholdet, og udtrykket er ikke varieret nok i forhold til det dagsaktuelle indhold.

Her kan vi stadig lære en del af avis-verdenen. Jeg gætter på, at det er det potentiale Politiken har set - og netop Politiken er jo en af de bedst designede papiraviser, så mon ikke der kommer noget godt ud af den proces.

Det betyder ikke, at netaviserne ukritisk skal efterligne alt papirdesign. Det giver ikke mening. Tværtimod skal forsøge at udnytte nettets fordele oven i.

Nettet giver jo langt flere muligheder end alle andre medier tilsammen. :-)

Læs også:
* Diskussionen hos Medieblogger.dk (Lars K. Jensen)

Bredere nyheder - langsommere nyheder

Ernst Poulsen — Fri, 31 Oct 2008 00:52:00 GMT

Det er ikke sikkert, du som bruger tænker over det, men stille og roligt er de fleste sider på dr.dk ved at blive lidt bredere. Vi går fra 800 pixels i bredden til 1024 pixels, fordi der næsten ikke er brugere tilbage, der kun har 800 pixels på skærmen.

Senest har vi skiftet bredde på Nyhederne (www.dr.dk/nyheder), Regionale nyheder (f.eks. www.dr.dk/fyn) og Sporten (www.dr.dk/sporten). Det giver plads til mere indhold. Samtidigt har vi benyttet lejligheden til at slå lidt mere til billederne og rubrikstørrelserne. Ideen er ganske simpelt at historierne godt må variere mere i udtryk. Nogle historier egner sig til at blive fortalt stort og visuelt, og det er lidt pauvert at fortælle om både krige og svinepriser med samme skrift-størrelse.

Vi tror som de fleste andre nyhedssites også på, at brugerne godt kan finde ud af scrolle ned over siderne, og på een side få overblik over dagens mest interessante historier. Det giver også plads til større variation - historier til lidt forskellige målgrupper. (Fra Christiansborg til Musik til FCK).

Alternativet - kortere sider - betyder egentlig blot, at brugerne skal klikke sig rundt og lede efter indholdet.

Desværre har de længere sider også betydet, at siderne indlæses langsommere. (I hvert fald i Internet Explorer). Faktisk så langsomt, at det er decideret irriterende. Vore programmører har fundet på løsningsmuligheder, men jeg kan ikke lige give en dato for, hvornår problemet er løst.

Problemet viser lidt om, hvor meget der skal gå op i en højere enhed. For en måned siden skiftede vi nemlig til nogle servere, der kan klare et langt højere pres af samtidige brugere. Det skete efter en håndfuld crashes under OL, hvor de gamle servere ikke kunne klare presset. Det kan de nye - men de kan ikke løse problemet med, at siderne tager lang tid at sende ud over rampen. Det arbejder vi så på at fixe.

I mellemtiden hører vi gerne, hvad du synes om de nye sider. Er der stof-områder du mangler i dækningen? Kan du finde rundt på siderne? Er der en detalje, der irriterer dig?

Problemer med at holde dr.dk i luften

Ernst Poulsen — Mon, 18 Aug 2008 12:43:00 GMT

En del af læserne har sikkert bemærket, at dr.dk's servere har haltet under de store OL-begivenheder.

Især håndboldkampe og Wozniacki's sidste tennis-kamp gav problemer. I alle tilfælde var der tale om sportsbegivenheder lidt over middag, hvor der traditionelt er mange besøgende på sitet i forvejen. Det seneste tilfælde var her for en halv time siden, hvor Danmark vandt over Tyskland.

Det er sikkert ikke nogen trøst for frustrerede brugere, der gerne vil følge med, men vi kæmper som gale for at finde ud af, hvad vi kan gøre for at holde sitet i luften. I første omgang har vi fjernet det flotte OL-Flash-element, hvor vi præsenterer OL-indholdet og erstattet det med almindelige præsentation. Vi har også taget noget af video-indholdet af dr.dk-forsiden. (Man kan stadig finde det på www.dr.dk/sporten).

Det fik dog ikke sitet til at køre problemfrit med det samme, så programmørerne kigger stadig i maskinrummet. Det er sikkert ikke nogen trøst, men vi sveder - og vi bliver ved med at svede lige til sitet kører perfekt igen.

Nyt værktøj til nyhedsnørder - realtids-webstatistik

Ernst Poulsen — Thu, 10 Jul 2008 11:05:00 GMT

Nyheds-junkies som undertegnede elsker vist at dykke ned i statistik for brugen af websites. Det giver en god viden om, hvordan folk bruger ens site.

Et nyt værktøj har set dagens lys for en time siden: Realtids-statistik for alle de største websites i Danmark. Tjek det her: http://realtime.fdim.dk

Brugerne tjekker vejret om morgenen
Ekstra Bladet har f.eks. ca. 50.000 brugere pr. time her ved middagtid. Det er en del mere end MSN.dk, men til gengæld holder MSN et pænt niveau hen over aftenen. Man kan også se, at DMI har rigtigt mange brugere tidligt om morgenen. Folk tjekker altså vejret først - og derefter nyheder.

Dr.dk har typisk færre besøgende pr. time end eb.dk, bt.dk og tv2.dk. Til gengæld plejer vi at nå ud til flere forskellige danskere, så når man opgør tallene på uge eller månedsbasis når dr.dk ud til flere brugere. Eller - sagt på en anden måde: DR.dk når flere forskellige folk. Men de andre nyheds-sites har et stampublikum, som kommer oftere tilbage. Det må vi jo lære lidt af. :-)

Troværdige tal
Der er i øvrigt sket store fremskridt på web-statistik fronten de sidste par år. For fem-ti år siden hørte man ofte kritik af web-statistikker, fordi de gav for høje brugertal. Det gjorde de blandt andet fordi folk blev talt flere gange, hvis de brugte een computer på arbejde og en anden derhjemme. Den kritik er forstummet med FDIMs (Foreningen af Danske Internet Medier) Gemius-værktøj som gør, at man endeligt kan tælle reelle brugere.

Hvor gammel er du, hvor klikker du, hvad synes du?
De værktøjer giver også mulighed for at se lidt om demografien: Hvor gamle er brugerne, er det mænd eller kvinder og hvor bor de henne i landet?

Gemius har endnu et lovende værktøj - Heatmap - der viser, hvor brugerne klikker lige nu. Det gør det muligt at få afsløret de største usability-problemer i designet. Nogle gange ser brugerne ikke de knapper, vi lægger på - og så må vi selvfølgelig "reparere" siden, så den er til at finde ud af.

Derudover har vi nogle medieforskere, som laver fokusgruppe-undersøgelser. Her de brugere ind omkring et bord, viser dem et site og tager en snak med dem om nogle specifikke sider. Det giver tit meget ærlig feed-back fra folk, der ikke tøver med at kalde en spade for en spade. Dertil kommer, at vi har DR Panelet som hjælper os med at evaluere kvaliteten af forskellige sites.

Endeligt modtager DR rigtigt mange mails fra brugerne, som selvfølgelig brokker sig, hvis der er et eller andet der ikke virker. Det er ikke altid vi kan opfylde folks ønsker med det samme, men det hjælper med at prioritere, hvad vi skal udvikle/rette på sitet.

Alt i alt har vi aldrig vidst mere om vore brugere end vi gør i dag. Kunsten er nu om dage snarere at tolke tallene rigtigt. For der er lang vej fra at vide, hvad folk læser og hvor de klikker til at regne ud, hvordan den næste satsning skal skrues sammen.

De rigtige brugertal for DR Update

Ernst Poulsen — Mon, 07 Jul 2008 12:37:00 GMT

Ritzau har i dag (den 7. juli) bragt en historie (her udgaver hos Politiken, Berlingske og EPN / Mediawatch), der får det til at se ud som om brugertallene på DR Update (på nettet) styrtdykker. Det kan ret præcist kaldes for en halv sandhed.

Brugertal på nyhedssites stiger og falder alt efter nyhedsbilledet, og ritzau har blot taget de måneder, hvor tallene falder. I ritzaus udgave er det blevet til:
* Februar (pr. uge): 94.000
* Marts (pr. uge)     77.000
* April (pr. uge)      60.000

Men - der var i virkeligheden tale om et meget højt brugertal i februar.
* Januar (pr uge)    75.000 (estimat)

Det giver pludseligt et billede af, at DR Update ikke styrtdykker, men at stationens brugertal på nettet stiger og falder alt efter hvad der sker rent nyhedsmæssigt.

Vi har nået mere end 200.000 seere - og vi har et stykke vej
Ritzau har også skrevet, at vi har langt igen før vi når det oprindelige mål om 200.000 seere på web-tv udgaven af DR Update. Det er jo korrekt - men igen en halv sandhed.

Da vi lancerede DR Update som en web-tv tilbud lød vores målsætning på 200.000 unikke brugere pr. uge.

Oven i ovenstående web-tv tal skal lægges, at DR Update nu ses af ca. 200.000 brugere via DTT.

Så vi når faktisk nået målet - men ikke specifikt via nettet.

Det gør mig ikke så meget om danskerne vælger at se DR Update via nettet eller via deres digitale modtager boks. Blot de kan lide produktet.

Når 200.000 svarer til 150.000
Siden DR Update gik i luften har hele den danske webbranche skiftet måleværktøj, hvor der ikke måles unikke brugere - men (reelle) brugere. Det har betydet et fald i trafiktallene på ca. 30% i hele branchen. Den gamle målsætning om 200.000 unikke brugere svarer til ca. 150.000 reelle brugere.

Men fordi Ritzau blander en målsætning i unikke brugere - med brugertal i reelle brugere, så ser "gabet" meget stort ud.

Det er ikke fordi Ritzau-journalisten ikke var klar over den forskel. For den har jeg nøje beskrevet. Men, det ville selvfølgelig gøre historien sværere at fortælle.

Nuvel - Ritzau har valgt at holde fast i de 200.000, selv om det er 30% forkert.

Vi har nået målet - og vi har et stykke vej endnu
Samlet set har DR Update egentlig overgået det oprindelige mål om at nå 150.000/200.000 brugere. Vi har blot nået dem via DTT og kabel-tv.

Men, regnet som rent web-tv projekt, så er der selvfølgelig et stykke vej at gå endnu. Men, jeg tror nok vi skal nå fra de nuværende 60-90.000 unikke brugere op til 150.000 brugere. Det vil blot tage lidt længere at få dem specifikt på web, når vi nu har givet brugerne mulighed for at vælge både web og DTT.

Generelt stiger brugen af web-tv kraftigt, efterhånden som folk skifter vaner og efterhånden som det generelle udbud af web-tv stiger. Det skal DR Update nok få udbytte af.

Derudover arbejder vi løbende med at integrere DR Update bedre på dr.dk og dr.dk/nyheder, og det skal nok give øget brug hen ad vejen.

Vi har både nået målet - og er et stykke vej derfra.

Og det er så en sandhed, der er dobbelt så kompliceret som Ritzaus udgave. Men - de fik da halvdelen med. ;-)

(Opdateret og specificeret den 8. juli).

Google-kort i DRs nyhedsartikler

Ernst Poulsen — Mon, 23 Jun 2008 12:52:00 GMT

Nogle læsere har måske allerede lagt mærke til det, men der vil af og til dukke Google-kort op i bunden af vore nyhedsartikler.

Det er DR Medieudvikling, der har lavet en lille kort-funktion, som kan indlejres i artikler. Den vil vi især bruge, når der er tale om små steder, der ikke er kendt af mange, eller når geografien er en vigtig del af historien. Mest oplagt er beredskabshistorier, hvor vi det er vigtigt at se præcist, hvor branden er.

Nogle brugere har brug for at se præcist hvilken gade tingene sker på, andre har brug for at få overblik over, hvor den omtalte by ligger. Google-kort har netop den fordel i forhold til et almindeligt kort, at brugerne selv kan zoome ind og ud og få sit eget overblik.

Her et eksempel
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2008/06/18/100249.htm

Indtil videre har vi ikke tænkt os at lægge kort på alle artikler. Det tager ganske simpelt for lang tid og ville betyde, at vi kom til at producere færre artikler. Men, vi håber at kunne udvikle kort-funktionen senere på året, så det kan bruges til flere ting.

Savner du et kort i en artikel, kan du jo prøve at skrive til journalisten. Måske har de tid til at tilføje kortet.