Dagbladene er i krise, og alle forsøger at regne ud, hvordan nettet kan være en del af den nye formel.

I den sammenhæng har nogle spurgt, om der overhovedet er brug for DRs nyheder på nettet. Kan man ikke bare overlade nettet til de øvrige medier, og så bede DR om at holde sig til lidt web-tv. Lad mig forsøge, at forklare, hvorfor DR har en logisk rolle at spille på nye medier:

DR er betalt af (stort set) alle danskere via licensen, og derfor er det også en opgave for os at levere noget til alle danskere. Det gælder især nyheder, som vel er en af kerneopgaverne i vores public service-forpligtelse.

Et konkret eksempel: I år er der hele to valg på vej: Et Europavalg og et Kommunalvalg. Dem har DR selvfølgelig tænkt sig at dække på både radio, tv og nettet.

Vi har tænkt os at levere nyheder, analyser og baggrund. Vi vil - som ved sidste valg -  høre, hvad der optager danskerne og involvere dem i debatten med politikerne. Ingen platform er bedre egnet til interaktivitet end nettet, og det er derfor centralt for os - uanset om vi skal lave radio eller tv, at vi kan bruge dialogen og nettets egenskaber.


Kommunalvalg - der hvor du bor
Til sidste kommunalvalg leverede vi som de eneste en kandidatdatabase over alle 12.000 kandidater, hvor hele 6000 politikere havde udfyldt deres profil og svaret på spørgsmål om deres holdninger. Dermed havde danskerne adgang til en helt uset dybde og alsidighed.

Vi dækker selvfølgelig også valget i de enkelte kommuner, og det ville være helt grotesk, hvis vi ikke måtte dække valget i den enkelte kommune. Hvis der ikke var en naturlig indgang til at læse om de konkrete borgmester-dyster i hver kommune.

DR har tradition for at skrive nyheder og analyser om valget i hver eneste af de 98 kommuner, ligesom vi har tradition for at levere oversigt over valgresultater i hver kommune, og straks efter at give borgerne en oversigt over, hvem der sidder i byrådet i deres kommune.

DR truer ikke nogen
I debatten er det kommet til at lyde som om DR er dominerende på nettet, og der er blevet spillet på de gamle monopol-strenge (selv om man skal tyve år tilbage for at finde en monopol-situation.

På nettet er det meget nemt. Der er ingen danske medier, der har en dominerende andel af markedet. Samtlige danske mediehuse har en rimelig position på nettet, men ingen af dem er dominerende på en måde, så det udelukker andre. Danskerne spreder deres medieforbrug over et hav af websites, og det er ganske godt for alsidigheden.

DR har 1-2 % af tidsforbruget på nettet, og er i den sammenhæng mindre end JP/Politikens Hus. Det kan hverken kaldes dominerende eller truende.


Nye tider - nye platforme
Danskerne ændrer medievaner, og derfor er det også naturligt, at DR forsøger at følge med danskerne. Ellers ville sidde og broadcaste på nogle ”gamle” platforme, som kun dækker nogle af brugernes behov. Fulgte vi ikke med tiden, så kunne man for alvor tale om, at vi levede i en isoleret verden, hvor vi ikke tog danskerne seriøst.

DRs opgave er ikke at levere nyheder til en bestemt platform, men at levere nyhederne til danskerne.