Mediawatch citerede for et par dage siden JP/Politikens Adm. Direktør Lars Munch for, at dr.dk er dominerende som nyhedsformidler på nettet, og at det udgør en stor hindring for de øvrige mediehuse.

Umiddelbart kan det lyde rigtigt. Kigger man på FDIM’s statistik over danske netmedier, så ligger dr.dk som et af de største sites. Men, det betyder dog ikke, at DR er dominerende på den gammeldags monopol-agtige måde.

Der findes ikke monopol på nettet
Både DR og TV2 har meget stærke positioner på tv-nyheder, og DR er også stærke på radionyheder.

Men, net-markedet er radikalt anderledes. Her kan danskerne vælge mellem langt flere nyhedsudbydere, end på noget andet medie. Ganske simpelt fordi alle - både tv-stationer, tabloidaviser, landsdækkende aviser, gratisaviser, netaviser og regionalaviser er tilstede på samme platform. Lad os se på nogle tal.

1-2% er ikke dominerende

Kigger man på den tid, som danskerne bruger på net-medier, så tilbringer de kun 1-2% af tiden på dr.dk.

Det forbrug spredes tillige ud på et utal af undersider: Ud over nyheder er nogle af de væsentlige dr.dk/Oline (for børn), dr.dk/Bonanza (udsendelser fra gamle dage), dr.dk-tv, podcast, netradio, programoversigten - og så de pænt mange sider, der fortæller mere om de enkelte programmer.

Som nyhedsredaktør er det lidt svært at forstå, at lige netop de 1-2% beskrives som dominerende.

Et website - mange websites

Dr.dk har valgt at beholde alt indhold på eet website (et domæne): www.dr.dk.

De fleste andre mediehuse har valgt at sprede indholdet på flere domæner. Det er ganske logisk i et kommercielt marked, hvor det er vigtigt at kunne afgrænse målgrupperne så præcist som muligt. Det betyder så også, at trafikken spredes, og at JP/Politikens Hus måske ikke ligger højt på den mest synlige del af FDIM-statistikken.

Ikke desto mindre er JP/Politikens Hus større end DR på nettet. Tag et kig på FDIM’s udgiverliste. Uanset om man måler antal brugere, besøg eller sidevisninger når JP/Politiken når ud til flere danskere, og måler man på tidsforbruget, er de såmænd dobbelt så store som dr.dk. I det lys er dr.dk ikke dominerende.

Der er brug for dagblade

Jeg har selv trådt mine journalistiske barnesko på dagblade (JydskeVestkysten, Politiken, Jyllands-Posten), og er enig i, at dagbladene er vigtige for demokratiet.

Der er brug for journalister der undrer sig. Der er brug for medier, der lytter til borgerne. Der er brug for journalister, der løfter røret og stiller spørgsmål. Jeg har intet imod at dagbladene overhaler dr.dk, og jeg håber seriøst, at det lykkedes at komme helskindet ud af den nuværende krise og få dagbladenes websites til at blive en god forretning.

Der er rigtigt mange konkurrenter for dagbladene, også et par udenlandske, der tager rigtigt meget af brugernes tid og især en stor bid af annoncemarkedet.

Men, det er altså ikke retvisende at udpege dr.dk som dominerende på netnyheder.

DR må følge med tiden, med danskerne

Alle mediehuse har de sidste ti år knoklet med at udvikle nye websites, samtidigt med at de driver de eksisterende kanaler videre.

DR kæmper - som alle andre - med gøre det på den bedst mulige måde. Hvordan og hvornår vil danskerne have deres nyheder? Er danskerne klar til net-tv og podcast? Hvordan formidler vi samtaler og debat på nettets præmisser?

Danskerne har betalt licens. Ikke for at få radioavisen og tv-avisen som de lød for 30 år siden, men for at få (blandt meget andet) nyheder på de platforme, som danskerne foretrækker i dag. Og danskerne er på nettet i en grad som i få andre lande.

Derfor må vi hele tiden udfordre os selv: Hvordan bruger vi bedst nettets helt unikke muligheder for hurtige nyheder, når vi ikke længere behøver vente til tv-avisen kl. 18.30?

Hvordan udnytter vi multimedialiteten til at kombinere faktuelle tekst-nyheder med dokumenterende billeder og kort og grafik?

Hvordan udnytter vi nettets dybde til at give overblik over store mængder indhold - f.eks. de 12-14.000, der stille op til kommunalvalg?

Og hvordan udnytter vi ikke mindst nettets interaktivitet til at skabe dialog og debat mellem værter/journalister, gæster i studiet og mellem danskerne?

Vi har som alle andre mediehuse rigeligt med udfordringer. Den største er at følge med danskerne.